Pokemon Go event Tilbage til nyheder

Skrevet: Sunday, August 7, 2016 at 11:00:53 PM, af Kristian

Første event blev en kæmpe succes, mere end 50 mennesker i alle aldersgrupper dukkede op.

Da jeg stod op i morges, havde jeg en sommerfugl i maven og kunne slet ikke finde ro og mine tanker var stort set hele tiden på eventet i eftermiddag, og jeg havde konstant en dialog med mig selv inde i mit hoved ”Hvor mange mon der dukker op? 20, 40, 100”, ”Jeg håber ikke det bliver regnvejr, det ville ikke være godt”, ”har jeg mon nok frugt og vand? Burde jeg købe lidt ekstra selv for at være sikker?”, ”har jeg nu husket det hele?” sådan fortsatte hele formiddagen.

Klokken blev 12:15 og jeg havde pakket bilen og var lige kørt hjemmefra, så begyndte det at regne ”øv, nå ja men vi må se hvad der sker” sagde jeg til mig selv. Da jeg kom op og parkerede bilen og begyndte at pakke ud, kunne jeg se at der allerede sad 4 mennesker, de 2 af dem genkendte jeg med det samme, dem mødte jeg på min tur gennem byen fredag aften, da jeg var ude og fortælle om eventen, den 3. kunne jeg genkende fra tilmeldingen på Facebook, hun havde taget sin kæreste med også, ”ok, det skal nok gå alt sammen”, jeg fik pakket ud og sat op, da jeg var færdig kunne jeg se at vi allerede var oppe på 10, ”fedt, og klokken er ikke engang 13 endnu”.

Jeg satte de først lures op, snakket lidt med dem der allerede var kommet og hilste på dem der dukkede op, her i blandt, et par drenge der tidligere havde gået i SFO der hvor jeg arbejder. Inden jeg fik set mig om var der ca. 20-25 mennesker ”wow, hvor er det dog dejligt at så mange er dukket op”, jeg gik rundt og forsøgte at få snakket lidt med alle dem der var dukket op. Hver gang jeg vendte mig om, var der kommet flere.

Mit gæt er at der i løbet af dagen har været ca. 50-60 mennesker, der på trods af et par regnbyger og den kolde vind, var dukket op for at deltage i begivenheden. Der var børn der legede, folk var sociale på tværs at de grupper de var kommet med, der blev fortalt historier og der blev grinet, ”gud, hvor er det her hyggeligt”.

I løbet af dagen fik vi hjulpet nogle stykker i gang med at spille Pokemon GO, givet gode råd om Pokemon, snakkede gaming generelt, jeg fik fortalt om visionerne med Game-Right. Vi samlede en hulens masse ratata's og pidgey's og der dukkede da også et par lidt mere sjældne op. Vi sluttede af med en introduktion til Gym battles, hvor alle der havde lyst, var med og fik prøvet at overtage et gym og få bonussen for at forsvare et gym.

Alt i alt, en super lækker dag. Herfra skal der lyde en stor tak til alle jer der dukkede op og var med til at gøre det til en fantastisk dag, og en lovende start på Game-Right.

Alle dem i kullisen der har været med til at gøre det hele muligt skal også have et stort tak, UnknownBorders.net, Netto Benløse, mine venner, valdemarskolen, min familie og ikke mindst min vidunderlige kone TAK.